Din historie og dine mål
Symptomer, hverdagsfunktion, søvn, træning, medicin og præparatbrug. Hvad har ændret sig, og hvad ønsker du hjælp til?

SNEDKER MEDICAL udvikles som en speciallægeledet klinik for mænds helbred med særlig dybde inden for metabolisk sundhed, hormoner og psykisk trivsel.
Udgangspunktet er din samlede situation, din fysiske funktion og det, du ønsker at kunne i dit liv.
Mød den faglige tilgang ↓Jacob Snedker
Som speciallæge i almen medicin og overlæge inden for afhængighedsmedicin arbejder jeg med mennesker, hvor fysisk sygdom, psykisk helbred og præparatbrug ofte griber ind i hinanden. Den erfaring tager jeg med ind i SNEDKER MEDICAL: Dine symptomer og prøvesvar skal forstås i sammenhæng med dit liv, så vi kan finde frem til, hvad der kræver behandling, og hvad der skal til, for at den hjælper dig.
Om min baggrund og tilgang →Du kan komme med et bestemt symptom eller et ønske om at forstå dit helbred bedre. Vurderingen skal have bredde nok til at opdage de relevante sammenhænge.
Vi udvikler et forløb, hvor samtale, klinisk undersøgelse og målrettede målinger samles til en lægelig vurdering. Omfanget skal tilpasses din historie, dine mål og de fund, der kommer frem.
Symptomer, hverdagsfunktion, søvn, træning, medicin og præparatbrug. Hvad har ændret sig, og hvad ønsker du hjælp til?
Helbredsvurderingen skal omfatte klinisk undersøgelse, målrettede blodprøver og vurdering af fysisk funktion. Undersøgelserne tilpasses dit helbred og dine forudsætninger.
Hvad kræver handling? Hvad kan forbedres? Hvad er fortsat uafklaret? Fundene skal forbindes med din situation og forklares i et sprog, du kan bruge.
En plan med tydelige mål og ansvar. Opfølgningen skal vurdere både relevante målinger og de ændringer, der betyder noget i dit liv.
Du får et samlet overblik over forløbets indhold, priser og praktiske rammer her på siden, inden klinikken åbner.
Når noget har ændret sig, fortjener du en forklaring. Du må også gerne være nysgerrig på dit helbred, før et bestemt symptom fylder.
Du træner og har ambitioner for din form. Hvordan passer styrke, kondition og resten af dit helbred sammen?
Begynd med træning og helbred →Få hjælp til at beskrive ændringen og forstå, hvorfor både søvn, hormoner og hverdagen kan være relevante.
Begynd med dine symptomer →Vægt, blodtryk og prøvesvar skal fortolkes sammen. Hvilke oplysninger har betydning for næste skridt?
Læs om metabolisk helbred →Aktuelt eller tidligere brug af anabole steroider og andre præstationsfremmende stoffer skal kunne drøftes åbent.
Forbered en ærlig samtale →Tolv artikler om metabolisk helbred, fysisk funktion, søvn, hormoner, trivsel og præparatbrug. Vælg dit emne; hver artikel kan læses for sig.
Om at tage sin træning alvorligt og samtidig være nysgerrig på det, den ikke fortæller om helbredet.
Læs artiklen →Forstå, hvordan vægt, blodprøver og din hverdag indgår i samme vurdering.
Jacob Snedker · 5 minutters læsning
Læs artiklen →Få forklaret forskellen på måling og estimat, og hvad funktionstest kan bruges til.
Jacob Snedker · 4 minutters læsning
Læs artiklen →Skeln mellem en forklaring på symptomer, en risikofaktor og kontrol af behandling.
Jacob Snedker · 8 minutters læsning
Læs artiklen →Om at få beskrevet det, en vellykket arbejdsdag kan skjule.
Jacob Snedker · 5 minutters læsning
Læs artiklen →Om søvnapnø, udredning og hvad behandling kan og ikke kan forventes at ændre.
Jacob Snedker · 9 minutters læsning
Læs artiklen →Begynd her, hvis energi eller sexlyst har ændret sig, og du endnu mangler en forklaring.
Jacob Snedker · 8 minutters læsning
Læs artiklen →Til dig, der allerede har fået et lavt resultat og vil forstå det videre udredningsarbejde.
Jacob Snedker · 6 minutters læsning
Læs artiklen →En praktisk guide til mål, kontroller, kontakt og aftaler, når behandling overvejes.
Jacob Snedker · 6 minutters læsning
Læs artiklen →Den praktiske indgang til at tale med en læge om aktuelt eller tidligere steroidbrug.
Jacob Snedker · 7 minutters læsning
Læs artiklen →En faglig refleksion over identitet, ophør og grænserne for den eksisterende viden.
Jacob Snedker · 10 minutters læsning
Læs artiklen →Hjælp til at få dit perspektiv frem. Med en anonym guide, du kan printe og dele frit.
Jacob Snedker · 8 minutters læsning
Læs artiklen →Min næste lægesamtale
Det kan være svært at få sagt det vigtigste hos lægen. Denne guide hjælper dig med at samle dine tanker, beskrive det, der bekymrer dig, og sætte ord på, hvad du ønsker hjælp til.
Der er god plads til dine egne noter og til at skrive ned, hvad du og lægen aftaler. Print den, tag den med til samtalen, og brug den til at holde overblik over de næste skridt.
Hent guiden til din næste lægesamtale →Du skal kunne tale åbent om præparaterne og deres betydning i dit liv.
Hvad ønskede du at opnå? Hvad er blevet vanskeligt? Hvad skete der, hvis du forsøgte at ændre brugen? Svarene er relevante, også når du endnu ikke har besluttet, hvad du vil gøre.
Den tilgang indgår i udviklingen af et tilbud til mænd, som bruger eller har brugt præstationsfremmende stoffer. En helbredsvurdering kan ikke garantere, at brugen er sikker. Den skal give grundlag for at identificere problemer og tage kvalificeret stilling til næste skridt.
Læs om den lægelige samtale →Jeg er speciallæge i almen medicin og behandlingsansvarlig overlæge med erfaring i udredning og behandling af rusmiddelrelaterede afhængighedstilstande.
Mit arbejde har gjort mig særligt opmærksom på afstanden mellem en plan, der ser fornuftig ud på papiret, og en plan, patienten kan gennemføre. Når de to ting ikke mødes, må vi undersøge, hvad vi har overset. Det kan være symptomer, bivirkninger, psykisk belastning eller noget vigtigt i patientens eget perspektiv.
Den almenmedicinske bredde hjælper mig med at holde flere mulige forklaringer åbne. Erfaringen fra afhængighedsmedicinen giver et særligt blik for præparaternes funktion i et menneskes liv, og for hvordan forandring bliver mulig.
Med afsæt i min baggrund som speciallæge i almen medicin og mit arbejde som overlæge inden for afhængighedsmedicin bygger jeg SNEDKER MEDICAL med særligt fokus på mænds metaboliske, hormonelle og psykiske helbred.
Du skal kunne genkende dit eget problem i vurderingen og forstå, hvordan planen skal hjælpe dig videre.
Din autonomi og dine mål er centrale. Min opgave er at bidrage med en tydelig faglig vurdering, forklare muligheder og begrænsninger og hjælpe med at samle forløbet.
Du kan læse artikler, bruge den gratis samtaleguide og følge udviklingen af SNEDKER MEDICAL. Hjemmesidens lancering er adskilt fra klinikkens åbning.
Klinikken er under udvikling og modtager endnu ikke patienter. Der er ingen booking eller individuel udredning via hjemmesiden. Søger du hjælp nu, kan din egen læge være indgangen til en vurdering.
En omfattende, speciallægeledet helbreds- og funktionsvurdering med særlig dybde inden for mænds metaboliske, hormonelle og psykiske helbred. Seksuelle symptomer og aktuelt eller tidligere præparatbrug kan indgå. Fertilitetsønsker er et hensyn i udredning og behandlingsvalg; infertilitetsbehandling indgår ikke i tilbuddet.
Der er endnu ikke offentliggjort en åbningsdato. Det endelige tilbud, priser og praktiske rammer bliver beskrevet, når de er fastlagt.